Astma: Se årsager, symptomer og behandlinger

Astma er en langvarig tilstand, hvor luftvejene i lungerne bliver snævre på grund af betændelse og sammentrækning af musklerne omkring de små luftveje. Dette forårsager symptomer som hoste, hvæsende vejrtrækning, åndenød og tranghed i brystet. Disse symptomer er periodiske og er ofte værre om natten eller under træning.

Nogle af de almindelige udløsende faktorer, der kan forværre astmasymptomer, er virusinfektioner (forkølelse), støv, røg, dampe, vejrændringer, græs- og træpollen, dyrepels og fjer, støvmider (dermatophagoides), stærk sæbe og parfume. Disse udløsende faktorer varierer fra person til person.

Astma diagnosticeres hovedsageligt ved hjælp af lungefunktionstest, men andre blodprøver og allergitest hjælper også med at stille en korrekt diagnose. Behandlingen af astma er omfattende, men beta-2 agonister og kortikosteroider er fortsat hovedhjørnestenen i astmabehandlingen.

Livsstil og forebyggende foranstaltninger som f.eks. at undgå udløsende faktorer, undgå fødevarer, der øger risikoen for astmaanfald, og holde sig væk fra stress kan være til stor hjælp, når det gælder om at kontrollere astmaanfald.

Symptomer på astma

Du kan have mistanke om astma, hvis du eller dit barn bemærker symptomer som hoste og hvæsende vejrtrækning (pibende lyde), mens du trækker vejret. Det er almindelige astmasymptomer. Symptomerne på astma kan være karakteriseret ved:

• Åndenød (åndenød), når du udsættes for udløsende faktorer
• Cyanose (blå misfarvning af ansigt og ekstremiteter)
• hvæsende eller fløjtende lyd under vejrtrækning
• Tranghed i brystet, som føles som et stramt bånd omkring brystet
• Intensiv hoste eller trang til at hoste, som kan være udløst af et allergen eller andre miljømæssige faktorer
• Træthed under og efter et astmaanfald

Disse symptomer opstår normalt under anfald, oftest om natten. Det er derfor, at nogle af jer måske føler jer trætte om dagen. Under et astmaanfald kan åndedrætsbesværet blive værre og udvikle sig til mere alvorlig åndenød, hvis det ikke behandles.

De fleste læger identificerer astma som intermitterende (kommer og går) eller vedvarende (vedvarende). Vedvarende astma kan være mild, moderat eller alvorlig. Sværhedsgraden af tilstanden er baseret på hyppigheden af anfaldene.

Årsager til astma

Den nøjagtige årsag til astma er stadig ikke kendt. Man mener også, at det er en multifaktoriel patologi, der påvirkes af både genetik og miljøfaktorer. Ideelt set udløser immunsystemet, når det kommer i kontakt med et allergen, en immunreaktion for at bekæmpe allergenet. Men hos mennesker med astma er dette immunrespons meget stærkt, hvilket fører til inflammation. Dette får igen luftvejene til at svulme op og blive forsnævrede, hvilket gør det svært at trække vejret.

Under et astmaanfald kan der ske tre ting:

Bronkospasme: Musklerne omkring luftvejene forsnævres (strammes). Når de strammer sig, gør det luftvejene snævre. Luften kan ikke strømme frit gennem forsnævrede luftveje.

Betændelse: Luftvejsforingerne bliver hævede. Hævede luftveje lukker ikke så meget luft ind eller ud af lungerne.

Slimproduktion: Under angrebet danner din krop mere slim. Dette tykke slim tilstopper luftvejene.

Astma hos børn

Ifølge retningslinjerne fra Global Initiative for Asthma (GINA) lider ca. 300 millioner mennesker verden over, herunder både voksne og børn, af astma. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har Indien omkring 15-20 millioner astmatikere. Det anslås, at astma hos børn i alderen 5-11 år har en prævalens på mellem 10-15 %.

De fleste børn med astma viser måske ikke tegn eller symptomer på tilstanden i lang tid eller indtil de får et astmaanfald. Desuden kan symptomerne på astma hos børn i de fleste tilfælde forveksles med andre luftvejssygdomme. Derfor er diagnosen af astma hos børn ret vanskelig og er udelukkende baseret på symptomerne.

Der er ingen kendt måde at identificere årsagen til astma hos børn på. Visse undersøgelser har dog identificeret nogle få faktorer, der kan øge risikoen for astma hos børn.

Astma under graviditet

Ukontrolleret astma betyder, at moderen ikke får nok ilt. Dette har naturligvis negative konsekvenser for moderen, fortsættelsen af graviditeten og for fosteret i moderen. Godt kontrolleret astma fører til en normal graviditet, normal fødsel og et normalt barn.

Nogle af de almindelige bekymringer, som en gravid kvinde kan have i forbindelse med astma, er følgende:

• Vil astma påvirke min graviditet eller mit barn negativt?
• Vil graviditet påvirke min astma negativt?
• Kan astmamedicin tages sikkert under graviditeten?
• Vil mit barn også få astma?

Godt håndteret og velkontrolleret astma skaber ikke problemer under graviditet og fødsel; hverken for moderen eller barnet.

Risikofaktorer for astma

Nogle af de almindelige udløsende faktorer/risikofaktorer for astma omfatter:

• Genetik: Der er tegn på, at tilstedeværelsen af astma og dens sværhedsgrad kan påvirkes af en persons arvemasse eller genetiske sammensætning.
• Luftforurening: Udsættelse for udendørs forurenende stoffer som f.eks. kvælstofdioxid og dieselpartikler er forbundet med øgede astmasymptomer.
• Kost: Kost med et lavt indhold af antioxidanter som A-vitamin, C-vitamin, D-vitamin, magnesium og selen kan også disponere for udvikling af astma.
• Virusinfektioner: Luftvejsinfektioner, der kan være forårsaget af en virus i barndommen, kan være årsag til astma i voksenalderen.
• Allergener: Miljømæssige allergener som f.eks. pollen, støv eller mider kan udløse et astmaanfald.
• Medicin: Visse lægemidler som aspirin og betablokkere er også en årsag til astmaanfald hos visse personer.
• Motion: Motion kan forværre astma og gøre det svært at trække vejret.
• Kronisk bihulebetændelse: Post-nasal drip forårsaget af bihulebetændelse kan udløse hoste og kløe i halsen, hvilket kan forværre astmasymptomer.
• Insekter eller planter: Nogle mennesker kan være allergiske over for visse planter eller insekter, som kan udløse astma.
• Fedme: Overvægt giver dig en højere risiko for astma og symptomer som åndenød og hvæsende vejrtrækning.
• Stress: Følelsesmæssige faktorer som stress kan udløse ikke kun angst, men også astmasymptomer som åndenød.
• Røg: Røg eller kemiske irriterende stoffer som f.eks. dampe kan også føre til astmasymptomer som hvæsende vejrtrækning og åndenød.

Behandling af astma

Den almindelige behandlingsmetode for personer med astma omfatter brug af forebyggende medicin (også kendt som kontrollerende medicin) og hurtigt lindrende medicin (også kendt som lindrende medicin).

A. Controllere

Disse lægemidler hjælper med at reducere hævelsen af luftvejene og forhindre slimdannelse. De bruges mest til at forebygge astmaanfald og beskytte lungerne. Disse medicinklasser er:

1. Kortikosteroider
Disse er de bedste og mest almindeligt ordinerede lægemidler mod astma. De virker ved at hæmme aktiviteten af de inflammatoriske forbindelser såsom prostaglandiner, leukotriener og histaminer, som er ansvarlige for inflammation. De er bredt klassificeret i:

a) Inhalationskortikosteroider (ICS): ICS er blandt de mest effektive antiinflammatoriske lægemidler, der findes til behandling af astma. Lavdosis monoterapi af inhalationskortikosteroider gives normalt som første linje af vedligeholdelsesbehandling til de fleste børn og voksne, der lider af astma. Regelmæssig brug af ICS har vist sig at reducere symptomer og opblussen af astma sammen med en forbedring af lungefunktionen. Eksempler på lægemidler, der hører til denne kategori, er:

• Beclomethason
• Budesonid
• Fluticason

b) Orale kortikosteroider: Disse gives generelt til akut behandling af moderat til svær astma. Længerevarende brug af orale steroider undgås generelt, da det er blevet forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger. Eksempler herpå er bl.a:

• Prednison
• Prednisolon

2. Leukotrienreceptorantagonister
Disse lægemidler er effektive til behandling af astma, tolereres godt og er sikre at bruge. Som navnet antyder, virker de ved at blokere virkningen af en betændelsesfremkaldende kemisk budbringer kaldet leukotrien. Disse lægemidler reducerer derved betændelsen i luftvejene, forebygger astma og lindrer symptomer på allergi. Almindelige eksempler på disse lægemidler er bl.a:

• Montelukast
• Zafirlukast

3. Biologiske behandlinger
Biologiske behandlinger som f.eks. det monoklonale anti-IgE-antistof, f.eks. omalizumab, kan reducere hyppigheden af astmaanfald. Dette lægemiddel gives subkutant en gang hver 2-4 uge. Dette lægemiddel er specifikt til patienter med svært kontrollerbar astma med et forhøjet IgE-niveau i serum. Det gives også til personer, hvis astmasymptomer ikke forbedres selv med ICS-behandling i kombination med en anden kontrollerende medicin.

B. Lindrende midler (bronkodilatatorer)

Det er de foretrukne lægemidler til behandling og vedligeholdelse af akutte astmasymptomer og ordineres generelt til alle patienter med astma. De virker ved at udvide bronkiolerne og giver derved kun midlertidig lindring. Disse lægemidler anvendes til at lindre astmasymptomerne, når de opstår, men ikke til at vende den inflammation, der allerede er opstået. Lægemidler, der hører til klassen af bronkodilatatorer, er:

1. Korttidsvirkende beta-agonister (SABA)
Disse lægemidler anvendes til behandling af astmasymptomer og deres forværringer. Som navnet antyder, er de kendt for at give hurtig lindring. F.eks. salbutamol, som er det almindelige lægemiddel, har en virkningsindsats på under 5 minutter & varer i 3 til 6 timer. Nogle af de almindelige eksempler omfatter:

• Salbutamol
• Terbutalin
• Levalbuterol

2. Langtidsvirkende beta-agonister (LABA)
Denne klasse af lægemidler indeholder lave doser af kontrollerende og lindrende midler med langvarig virkning. De hjælper dig ikke kun med at lindre symptomerne, men beskytter dig også mod astmaanfald. Disse lægemidler anvendes ofte i forbindelse med andre lægemidler, f.eks. kortikosteroider. De har en virkning på mere end 5 minutter, men virkningen varer i mindst 12 timer. Almindelige eksempler omfatter:

• Salmeterol
• Formoterol
• Indacaterol
• Olodaterol
• Vilanterol

3. Methylxanthiner
Disse er en ny klasse af lægemidler, der anvendes til behandling af astma. Det er kendt, at de hjælper til behandling af astma ved at reducere luftvejsbetændelse og luftvejsobstruktion, som ses hos astmatikere. Theofyllin er en af de mest almindeligt ordinerede methylxantiner.

4. Anticholinergiske lægemidler
Denne klasse af lægemidler virker ved at blokere virkningen af acetylcholin, en neurotransmitter, som spiller en central rolle i kontrollen af indsnævring af glatte muskler og inflammation. Disse er yderligere klassificeret i:

• Korttidsvirkende muskarinantagonister (SAMA ): Ipratropium er den almindelige medicin, der tilhører denne klasse. Det bruges til at behandle og forebygge symptomerne på astma og KOL samt til at forbedre vejrtrækningen.
• Langtidsvirkende muscarinantagonister (LAMA): Tiotropium er et almindeligt lægemiddel, der hovedsagelig anvendes til behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og astma.

C. Andre behandlingsformer

Bronchial termoplastik er en bronkoskopisk behandling, hvor der anvendes termisk energi til at fjerne glatte muskler i luftvejene i tilgængelige bronkier. Den kan reducere eksacerbationer hos patienter, der ikke reagerer på maksimal inhalationsbehandling.

Ofte stillede spørgsmål