Gigt: Se årsager, symptomer og behandlinger

5 minutes read

Også kendt som ledsmerter, ledstivhed

Gigt er en almindelig tilstand, der påvirker led og knogler (især knæ, albuer, håndled og ankler). Symptomerne på gigt opstår normalt gradvist eller kan nogle gange opstå pludseligt. Tegnene og symptomerne omfatter ledsmerter og stivhed i leddene, hævelse af leddene, nedsat bevægelighed i leddene eller rødme af huden omkring leddet.

Der er forskellige årsager afhængigt af arthritis-typen. De mest almindelige typer er slidgigt og reumatoid arthritis. Risikofaktorer for gigt omfatter familiehistorie, høj alder, tidligere ledskader, overvægt, rygning osv.

Hovedformålet med behandlingen er at reducere smerter, forebygge yderligere skader på leddene og forbedre ledbevægeligheden. Behandlingen omfatter brug af medicin, kirurgi, vægtkontrol og øvelser.

Årsager til gigt

Der er forskellige årsager afhængigt af arthritis-typen. De mest almindelige typer er:

1. Slidgigt

Slidgigt er den mest almindelige form for gigt og rammer millioner af mennesker på verdensplan. De mest almindelige symptomer er ledsmerter og stivhed og skyldes nedbrydning af ledbrusk og den underliggende knogle.

2. Reumatoid arthritis

Reumatoid arthritis, RA, er en autoimmun og inflammatorisk sygdom. Den resulterer typisk i varme, hævede og smertefulde led.

3. Gigt

Gigt er en form for gigt, der forårsager smerter og hævelse i dine led. Den er karakteriseret ved tilbagevendende anfald af røde, ømme, varme og hævede led. Gigt skyldes vedvarende forhøjede niveauer af urinsyre i blodet.

4. Juvenil idiopatisk arthritis

Juvenil idiopatisk arthritis, tidligere kendt som juvenil reumatoid arthritis, er den mest almindelige form for arthritis hos børn under 16 år. Denne type gigt kan forårsage alvorlige komplikationer, såsom vækstproblemer, ledskader og øjenbetændelse.

5. Ankyloserende spondylitis

Ankyloserende spondylitis er en form for kronisk gigt, der forårsager betændelse i visse dele af rygsøjlen, hvilket giver smerter og stivhed i lænden og hofterne, især om morgenen og efter perioder med inaktivitet.

6. Psoriasisgigt

Psoriasisgigt er en kronisk, autoimmun form for gigt, der forårsager ledbetændelse og opstår sammen med hudlidelsen psoriasis. Psoriasis forårsager røde, skællende udslæt og tykke, hullede fingernegle.

7. Reaktiv arthritis

Reaktiv arthritis er smerter eller hævelse i et led, som skyldes en infektion i kroppen. Den forårsager ekstremt smertefulde, hævede led, og personen føler sig meget træt.

8. Septisk arthritis

Septisk arthritis er også kendt som infektiøs arthritis og er normalt forårsaget af bakterier. Den kan også være forårsaget af virus eller svamp. Denne type gigt forårsager typisk ekstremt ubehag og besvær i det angrebne led. Leddet kan være hævet, rødt og varmt, og du kan have feber.

Symptomer på gigt

Det er svært at vide med sikkerhed, om dine ledsmerter skyldes gigt eller ej, men ud fra symptomerne er der visse tegn, som normalt indikerer, at du bør kontakte en læge. De fire vigtigste tegn omfatter:

Smerter: Smerter fra gigt kan være konstante, eller de kan komme og gå. De kan forekomme i hvile eller under bevægelse. Smerten kan være i én del af kroppen eller i mange forskellige dele.
Hævelse: Nogle typer gigt medfører, at huden over det angrebne led bliver rød og hævet og føles varm at røre ved. Hævelse, der varer i tre dage eller længere eller forekommer mere end tre gange om måneden, bør give anledning til et besøg hos lægen.
Stivhed: Dette er et klassisk gigtsymptom, især når man vågner om morgenen eller efter at have siddet ved et skrivebord eller kørt i bil i lang tid. Morgenstivhed, der varer længere end en time, er en god grund til at mistænke gigt.
Vanskeligheder med at bevæge sig: Hvis du finder det svært eller smertefuldt at rejse dig fra din yndlingsstol eller efter at have siddet i en enkelt stilling i lang tid, kan det være et advarselstegn på gigt.

Behandling af gigt

1. Medicinering

NSAID’er (nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler) bruges til at behandle smerter og betændelse og mindske ledskader.Nogle eksempler på lægemidler er: ibuprofen, aspirin og naproxen.
Steroider gives til at håndtere symptomerne på gigt, især smerter og betændelse. Disse lægemidler hjælper også med at forbedre bevægelsesområdet ved at håndtere symptomerne.Steroider som prednisolon, betamethason og dexamethason anvendes ved betændelse.
DMARD’er (sygdomsmodificerende antirheumatiske lægemidler) bruges til at reducere smerte, hævelse og inflammation, især hos personer med reumatoid arthritis. Almindeligt anvendte konventionelle DMARD’er omfatter methotrexat, leflunomid, hydroxychloroquin og sulfasalazin.

2. Kirurgi

Synovectomi, dvs. fjernelse af den beskadigede ledforing, anbefales også i tilfælde af alvorlig betændelse i synovialvæsken, som forårsager gigt.
Ledudskiftning er et kirurgisk indgreb, hvor dele af et gigtlidende eller beskadiget led fjernes og erstattes af en metal-, plast- eller keramikanordning kaldet en protese.

3. Fysioterapi

Fysioterapi anbefales for at holde leddene smidige og fleksible. Træning kan hjælpe med at styrke musklerne omkring det berørte led og forebygge yderligere skader. Mulighederne omfatter udstrækningsøvelser, øvelser, der giver en række bevægelsesmuligheder, aerobe øvelser med lav belastning som f.eks. gåture og cykling.

At leve med gigt

Gigt kan være en konstant kilde til smerte for patienten. At have kroniske smerter kan påvirke livskvaliteten. En indsats for at foretage nogle livsstilsændringer kan mindske risikoen for at få gigt eller for at gøre gigten værre. At tabe sig, holde op med at ryge, undgå under- eller overbelastning af leddene osv. kan hjælpe med at håndtere sygdommen. Formålet med gigtbehandling er at mindske smerter, minimere ledskader og forbedre eller støtte funktionen. Sammen med behandlingen kan fysisk aktivitet også mindske smerter og smerter, forbedre funktionen og gigtpatienters generelle helbred. Det kan også bidrage til at mindske risikoen for at udvikle eller håndtere andre sygdomme som hjertesygdomme og diabetes. At forblive aktiv og ændre aktivitetsniveauet i overensstemmelse med symptomernes sværhedsgrad kan være en stor hjælp for patienterne.

Hvordan kan jeg undgå at få gigt?

Nogle af de enkle, men effektive måder at mindske risikoen for at få gigt på er at tabe sig (hvis du er overvægtig), kontrollere dit blodsukker, motionere dagligt, undgå at komme til skade, holde op med at ryge, opretholde en korrekt kropsholdning, spise fødevarer med et højt indhold af sunde fedtstoffer (som f.eks. fisk) og få en forebyggende rutineundersøgelse.

Kan gigt opstå pludseligt?

Smerter og stivhed i og omkring et eller flere led er almindelige symptomer ved de fleste typer gigt. Afhængigt af arthritis-typen kan symptomerne udvikle sig pludseligt eller gradvist over tid. Symptomerne kan komme og gå eller vare ved over tid.

Gør gigt ondt hele tiden?

Smerter fra gigt kan være vedvarende eller komme og gå. De kan opstå, når du bevæger dig, eller efter at du har siddet stille i et stykke tid. Du kan have smerter ét sted eller mange steder i kroppen. Dine led kan føles stive og være svære at bevæge.

Hjælper motion mod gigt?

Motion er afgørende for mennesker med gigt. Motion er med til at lindre smerter og stivhed ved gigt. Det øger styrke og fleksibilitet, mindsker ledsmerter og hjælper med at bekæmpe træthed.

Kan gigt gøre dig træt?

Men ukontrolleret betændelse og smerter forårsaget af gigt bidrager helt sikkert til træthed. Så dit første skridt til at få energien tilbage er at få sygdomsaktiviteten under kontrol. Du skal også behandle eventuelle andre underliggende medicinske tilstande, som kan forårsage eller forværre din træthed.

Forværrer siddende arbejde gigt?

Den ledstivhed, der er et kendetegn for reumatoid arthritis, har tendens til at være værre om morgenen eller efter perioder med inaktivitet. Derfor kan stillesiddende vaner, som at sidde i timevis ved et skrivebord, forværre disse symptomer og føre til endnu større hævelse og ledproblemer.

Referencer

5 minutes read