Hvordan påvirker luftkvaliteten helbredet?

De vigtigste resultater: 

• Luftforurening er en kendt risikofaktor for bl.a. hjerte- og lungesygdomme, og den øger antallet af dødsfald af alle årsager hos voksne og børn. 
• Både kort- og langvarig udsættelse for luftforurening kan øge risikoen for hjerteanfald og død. 
• Mere end 40 % af amerikanerne lever med usunde luftforureningsniveauer ifølge American Lung Association.

I denne uge er det uge for bevidstgørelse om luftkvalitet. Det er vigtigt for alle, uanset alder og helbred, at indånde sund luft. Den dårlige nyhed er, at luftforurening er en stor trussel mod folkesundheden. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at luftforurening udendørs forårsager 4,2 millioner for tidlige dødsfald hvert år. 

Den gode nyhed er, at luftforurening er en reversibel trussel mod folkesundheden. Men vi skal alle sammen gøre vores del for at vende den.

Som mange andre sundhedstrusler rammer den desværre uforholdsmæssigt mange farvede befolkningsgrupper og lavindkomstgrupper, som bor og arbejder i tæt befolkede, stærkt urbaniserede områder med mindre adgang til grønne, åbne områder. 

Læs videre for at få mere at vide om, hvordan luftkvaliteten påvirker os alle, nu og i fremtidige generationer, og hvad vi kan gøre ved det. 

Hvad er luftkvalitet, og hvordan måles den?

Luftkvalitet er en vurdering af, hvor sund den luft, du indånder, er. Den måles ved hjælp af AQI, eller luftkvalitetsindekset. Luftkvaliteten er baseret på niveauerne af mange farlige stoffer i vores luft. WHO fastsætter retningslinjer for, hvad disse niveauer bør være for menneskers sundhed. Heldigvis gør Miljøstyrelsen (EPA) det hårde arbejde for os ved at kombinere de komplekse videnskabelige anbefalinger til en letforståelig, farvekodet skala, der hjælper os med at vide, hvor sund vores luft er.

Alle, der bor i områder med støvbrande eller smog, kender måske AQI-værdierne og ved, hvordan de påvirker, hvad du kan gøre, og hvordan du har det. Men for mange andre mennesker er AQI måske noget, som du aldrig har hørt om før. Vi vil forklare det. 

Hvad betyder AQI-værdierne?

AQI er et tal mellem 0 og 500, hvor 0 er den bedst mulige luftkvalitet, og 500 er den værste luftkvalitet, du nogensinde kunne forestille dig. AQI tager højde for niveauerne af fem almindelige luftforurenende stoffer, som reguleres af Clean Air Act:

• Ozon ved jordoverfladen
• Partikler (PM) 
• Kulilte
• Svovldioxid
• Nitrogendioxid

Der findes seks kategorier af AQI: 

1. Grøn: 0 til 50 – god, med lille eller ingen risiko for sundheden
2. Gul: 51 til 100 – acceptabel 
3. Orange: 101 til 150 – usundt for følsomme grupper som f.eks. ældre, børn og personer i alle aldre med hjerte- eller lungesygdomme 
4. Rød: 151 til 200 – usundt for alle
5. Lilla: 201 til 300 – meget usundt
6. Maroon: 301+ – farlig 

Hvad er årsagen til luftforurening?

Luftforurening er forårsaget af skadelige partikler og gasser i luften. Stofferne kan være både menneskeskabte og naturlige. Her er nogle eksempler på kilder til luftforurening:

• Køretøjsemissioner
• Fabrikker
• Kraftværker
• Centralvarme 
• Brændeovne
• Pollen
• Vildbrande
• Vulkaner

Nogle gange kommer partikler og gasser direkte fra disse kilder. Det er f.eks. tilfældet med partikler (PM) fra skovbrande. 

Andre gange er de forurenende stoffer et resultat af kemiske reaktioner, der sker i luften. Et eksempel herpå er ozon ved jordoverfladen, som er hovedbestanddelen af smog. 

Ozon ved jordoverfladen

Du har måske hørt om ozon. Ozon kan være godt eller dårligt for vores helbred, afhængigt af hvor det befinder sig i atmosfæren. Ozonlaget højt oppe i atmosfæren omkring vores planet er med til at beskytte os mod solens skadelige virkninger. På jordoverfladen er ozon imidlertid en trussel mod sundheden. Det kan irritere: 

• Øjne
• Næse
• Hals
• Lunger

Det skader også plantelivet og reducerer træernes og planternes evne til at fjerne kuldioxid fra vores miljø. 

Ozon er også den vigtigste bestanddel af smog. Smog – det gulbrune forureningslag, der ligger som et tæppe over tætbefolkede byområder – opstår, når forurenende stoffer, f.eks. fra udstødningsgasser fra biler, reagerer kemisk, når de udsættes for sollys. 

Partikler

Ud over ozon er partikler, PM, den anden hovedbestanddel af smog. Partikler er partikler, der kan være faste eller flydende, og de hænger i den luft, som vi indånder. Disse partikler er kemikalier som f.eks: 

• Sulfater
• Nitrater
• Kulstof
• Mineralsk støv

De stammer fra afbrænding af fossile brændstoffer til at drive biler, fabrikker og hjem samt fra naturligt forekommende kilder som skovbrande og vulkanudbrud.

Du kan se nogle PM med dine øjne, som aske og sod. Men de farligste partikler er så små, at du ikke kan se dem. PM klassificeres efter partiklernes størrelse: 

• Større partikler er partikler af størrelsen PM10 (diameter på 10 mikrometer og mindre). De bliver fanget i de naturlige filtre i næse og hals, når vi indånder dem. 
• Mindre partikler kan komme direkte ind i lungerne og endda i blodbanen, hvor de kan forårsage skade. Disse mindste partikler, PM2,5 (diameter 2,5 mikrometer og mindre), er de mest skadelige for menneskers sundhed. Disse partikler er 30 gange tyndere end et menneskehår! 

Andre årsager til luftforurening

De andre årsager til luftforurening er sundhedsskadelige gasser som f.eks: 

• Kvælstofoxider
• Kulilte
• Kuldioxid
• Svovloxider
• Flygtige organiske forbindelser (VOC’er)
• Luftbåret bly
• Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH’er) 

Hvad er de faktorer, der påvirker luftkvaliteten?

Luftkvaliteten påvirkes af, hvad mennesker – eller i nogle tilfælde naturbegivenheder – gør for at skabe luftforurening, og hvordan miljøet reagerer på det. For eksempel vil vejtrafik, skovbrande og vulkanudbrud alle påvirke luftkvaliteten betydeligt. 

Derefter er det miljømæssige faktorer, der afgør, hvor meget luftkvaliteten vil blive påvirket. Luftforureningsniveauet kan forværres af: 

• Langsom vindhastighed eller hurtig vindhastighed i den forkerte retning
• Højere temperaturer
• Stærkt sollys
• Højere luftfugtighed

Hvordan luftkvaliteten påvirker sundheden

Ifølge WHO var udendørs luftforurening ansvarlig for 4,2 millioner dødsfald på verdensplan i 2016. Og som det er tilfældet med mange miljømæssige risikofaktorer, der uforholdsmæssigt hårdt rammer farvede befolkningsgrupper, er luftforurening ikke anderledes. I USA er der over tre gange større sandsynlighed for, at farvede mennesker indånder forurenet luft end hvide mennesker.

Langsigtede virkninger af luftforurening

Indånding af forurenet luft øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme (hjerteanfald og slagtilfælde) og luftvejssygdomme – herunder dårligere resultater af COVID-19. Ikke nok med det, men mange undersøgelser har også vist en sammenhæng mellem høje niveauer af fine partikler og øget risiko for at dø af hjerte- og lungesygdomme. 

Denne forbindelse er så veletableret, at American Heart Association, European Society of Cardiology og American Lung Association alle har udsendt officielle erklæringer om forbindelsen mellem luftforurening og hjerte- og lungesundhed og om behovet for hurtig handling. 

Det er endnu ikke klart, hvordan luftforurening påvirker denne risiko for hjerte- og lungesygdomme og død. Eksperter har dog nogle teorier. Når disse farlige kemikalier optages i blodet, kan de øge blodtrykket, øge risikoen for blodpropper og forårsage åreforkalkning (fedtaflejringer i blodårerne). Alt dette er årsager til hjertesygdomme og slagtilfælde. Ozon, når det indåndes i lungerne, forårsager betændelse, der svarer til en solskoldning. Og partikelforurening udløser astmaanfald og øger risikoen for lungekræft.

Her er, hvad du ellers skal vide:

• Sammenhængen mellem luftforurening og død viser en “dosis-respons”. En undersøgelse af seks amerikanske byer viste, at jo højere PM2,5-niveauet i luften er, jo højere er dødeligheden.
• Men i den opfølgende undersøgelse blev risikoen for død i denne befolkning forbedret, når luftkvaliteten blev forbedret. 
• Når børn udsættes for luftforurening – før fødslen og i den tidlige barndom – påvirkes deres hjerne- og lungeudvikling, og de er mere tilbøjelige til at få vejrtrækningsproblemer som astma senere i livet. 
• Det er ikke kun syge børn, vi skal bekymre os om. Ifølge UNICEF er luftforurening en vigtig årsag til, at 600.000 børn under 5 år dør hvert år. 
• Undersøgelser har også antydet en forbindelse mellem luftforurening og Alzheimers sygdom, problemer med kvinders fertilitet og en højere risiko for abort og andre graviditetskomplikationer – og endda autismespektrumforstyrrelser. 

Luftforurening har også kortsigtede virkninger på helbredet 

Man behøver ikke at have boet hele sit liv i Los Angeles (som i 21 ud af 22 år har været den by i USA med den værste ozonforurening) for at være i risiko for helbredskomplikationer som følge af luftforurening. Selv kortvarig udsættelse for høje niveauer af luftforurening (især partikelforurening og ozon) medfører en stigning i antallet af dødsfald og hjerteanfald. 

Hvem er mest berørt af luftforurening? 

Luftforurening er skadelig for alle. Men for visse mennesker er selv lavere niveauer af luftforurening skadelige.

Disse grupper af mennesker kan være særligt følsomme over for luftforurening og skal være ekstra forsigtige selv ved moderate AQI-niveauer: 

• Alle med astma, KOL eller andre lungesygdomme
• Alle med hjertesygdom eller risikofaktorer for hjertesygdom
• Alle, der udøver eller anstrenger sig udendørs, herunder i forbindelse med arbejde
• Spædbørn og børn trækker vejret hurtigere og indtager mere luft end voksne, fordi de stadig er under udvikling.

Hvilke skridt kan jeg tage for at mindske min eksponering for luftforurening?

Hvis du er følsom over for luftforurening, eller hvis du tilhører en højrisikogruppe, er den bedste måde at reducere din eksponering for luftforurening på at holde øje med AQI i dit område.

Hvis luftforureningsniveauet er lavt, er der ingen grund til at begrænse dine aktiviteter uden for hjemmet. Når det er sagt, skal du dog sørge for at begrænse den tid, du tilbringer i områder med højere luftforurening, f.eks. i nærheden af trafikerede veje og vejkryds. 

På “dage med dårlig luft” er det bedste, du kan gøre for at passe på dit helbred, at holde dig indendørs så meget som muligt, holde dig væk fra områder med meget trafik og forurening (hvis muligt), undgå anstrengende aktiviteter udendørs (hvis muligt) og holde nøje øje med lokale sundhedsanbefalinger og vejrudsigten. 

Her er nogle tips og tricks til at reducere din udsættelse for luftforurening: 

• Planlæg din pendling, så du rejser uden for myldretiden.
• Hvis du går eller cykler, bør du undgå hovedveje så vidt muligt og i stedet vælge en rute gennem mere stille kvarterer og helst gennem grønne områder.
• Selv hvis du kører i bil, kan du reducere din eksponering for udstødningsgasser ved at undgå veje med tæt trafik.
• Undgå brænde i dit hjem.
• Overvej en HEPA-luftrenser (High-Efficiency Particulate Arrestance) i dit hjem og på dit kontor.

Selv på steder med god luftkvalitet kan folk stadig opleve sundhedsmæssige fordele ved forbedringer af luftkvaliteten. Find ud af, hvad du kan gøre for at tage stilling til miljømæssig retfærdighed og forbedre vores kollektive udsættelse for luftforurening. 

Den nederste linje

Dårlig luftkvalitet kan gøre dig udsat for en række sundhedsproblemer og sygdomme, f.eks. hjerte- og lungesygdomme samt astma. Dette gælder for mennesker, der udsættes for luftforurening på både lang og kort sigt. Desværre er farvede personer og personer, der bor i områder med lavere indkomst, mere udsat for luftforurening. Og de, der er mere følsomme over for luftforurening, f.eks. personer med allerede eksisterende sygdomme og ældre, er mere udsatte. Det er dog et problem, der kan vendes. Tjek dit AQI, før du går udenfor for at arbejde eller motionere.